Det slebne forfang

Forfanget er en af de vigtigste dele af en fluefiskers udrustning, men nok også en af de mest oversete. Som de fleste andre startede jeg med at strikke mine forfang sammen af flere stykker monofil line, en metode der er nem og billig, men ikke særlig smart.

Sammenknyttede forfang af monofil nylon eller fluocarbon har en del ulemper, de er alle er svære at få til at synke, og i de mange knuder hægter der sig grøde og skidt under fight med fisk. Derfor gik jeg for mange år siden over til at lave mine egne taperede forfang, de koster 1 kr stk, og er alt andet hvad jeg hidtil har prøvet overlejen. Det slebne forfang kan taperes efter behov, og har en overflade beskaffenhed der gør at det synker med det samme når det rammer vandet, forfangets flade profil gør desuden at det strækker sig bedre i kastet.

Jeg havde egentlig lovet Martin fra Globalflyfisher at lave en omfattende gør det selv om det slebne forfang, men mit arbejde samt familiære sysler, har taget alle mine ressourcer i de sidste par år, hvilket denne blog også har måttet lide under.

Det første man skal tage stilling til når man vil lave et slebent forfang, er til hvor tungt et fiskeri det skal bruges, og om det skal bruges på en synkende, eller en flydende line. Det her afbillede blev fremstillet til en klasse 7 synke line.

Som udgangspunkt valgte jeg en meter 0.50 monofil-line som ville passe fint til at lave et forfang til å fiskeri efter havørred, skal forfanget bruges til at kaste gedde fluer med havde jeg nok valgt 0.70, til laks måske 0.60. Da jeg til mit fiskeri med synkeliner, bruger meget korte forfang, var udgangspunktet her et stykke Nylon på ca 1 m. Længden af forfanget kan selvfølgelig tilpasses personlige behov og kastestil, så det vil jeg ikke komme nærmere ind på, kun lige nævne at jeg personligt foretrækker korte forfang, helt ned til 50 cm hvis jeg benytter en clear intermidiate.

En del af forfanget går tabt under fremstillingen, så her vil jeg ende med 80 cm forfang eksl forfangs spids, som er passende til fiskeri med synkeline.

Der første man gør er at fiksere sit nylonstykke til et eller andet, jeg binder det som regel fast til mit fluestik. Når dette er gjort, kan man begynde med sandpapir i kaliber 120, og starte grovslibningen af forfanget, det er i denne fase hvor forfangets tapering udformes. Skal der kastes tunge fluer, bruges en stejl tapering, er forfanget til tørflue og nymfefiskeri, skal taperingen være noget længere. Vigtigt er det at man ikke presser sandpapiret for hårdt omkring nylonlinen under grovslibningen, da man helst ikke skal lave dybe ridser ned i linen, men ligeså stille forme sit forfang ved at der slibes mere i området tættest på fixerings punktet, og mindre ud i mod den ende af forfanget der skal forbindes med fluelinen.

NB. Vigtigt! er det at man under slibningen, ikke gør sig umage for at beholde nylonens runde form, men at man sliber det fladt.

Det ideelle ville nu være om man var i besiddelse af værktøj det kunne måle tykkelsen af forfanget fra spids til ende, men det er nok de færeste der har det, så vi må bruge vores fornuft og slibe forfanget til, så det er ca 0.25 mm fladt i den tynde ende, og ca 0.45 i den tykke ende. Da forfanget jo nu er fladt vil det dog stadig være 0.55 bredt.

Når man syntes at taperingen af forfanget er ved at være perfekt, er det tid til at finslibe med det helt fine P500 smergellærred, som under slibningen af og til dyppes i noget vand. Hvor meget man skal gøre ud af finslibning og poleringen er et personligt valg, men ønsker man et meget flot resultat kan man til sidst polereforfanget med tandpasta, eller endnu bedre, slibepasta som den der bruges til fremstilling af kontaktlinser.

Når forfanget efterhånden er poleret færdigt er det tid til klippe eller skære det fri med et skråt snit, og binde en 0.25 forfangs spids på af floucarbon, der egner sig fortrinligt da det er stivere end nylon. Sammenbindingen(blodknude) af det flade forfang og forfangspidsen(tippet) er i øvrigt noget kritik, men efter et par forsøg finder man hurtigt teknikken, som går ud på at fugte knuden, samtidig med at man ikke trækker den sammen alt for hurtigt.

Den kritiske blodknude!

Hvis man ønsker en tyndere spids, kortes tavsen ned, og forlænges med et stykke 0.20, 0,18, 0,15 etc

Husk øvelse gør mester

NB. Denne artikel er tilegnet nu afdøde Ken Milton fra Farum Lystfiskerforening som i sin tid lærte mig at kaste rigtigt, samt introducerede mig for det slebne forfang i 1980.