Jeg har i på det seneste skrevet lidt om lystfiskeri og teknikker her på Killerbug, men da jeg forleden så filmen “end of the line” besluttede jeg at tage et par geopolitiske emner op igen.

Det er en kendsgerning at jordens overbefolkning er et emne meget få politikere, eller pressen  har haft lyst til at beskæftige sig med, noget der kan undre, da befolknings eksplosionen vil blive et større problem i fremtiden, end F.eks global opvarmning.  I dag er vi ca 6 milliarder, og om 50 år vil dette tal stige til omkring 10, hvor befolknings tilvæksten vil være størst i udviklingslandene, specielt i Kina, Indien, og sydøst asien.

Fødevare mangel

Samtidig med dette er fiske bestandene næsten overalt på jorden kollapset, så katastrofen i form af fødevaremangel ikke svær at få øje på. Fisk en nemlig den største proteinkilde i hele den tredie verden.

Hvordan er det så gået så galt?

Det kan ikke undre nogen at der findes en magtfuld fiskeri lobby verden over, en lille gruppe af mennesker som tjener milliarder på at af fange vores allesammens fisk, eller snarere dem der er tilbage. Fiskebestandene er nemlig i de sidste 100 år blevet reduceret til næsten ingenting, ja faktisk har vi på verdensplan kun 10 procent, af de fisk tilbage vi havde omkring år 1900.  Og katastrofen er i Danmark allerede en realitet, torsken i Kattegat er væk, hvilling og Kulller er fisket så meget ned at det ikke er økonomisk rentabelt mere at fiske efter dem.

Desuden skal vi ikke forvente nogle forandringer efter at EU om to år, har forhandlet en ny fiskeri politik,  også selvom fiskerne nok må se i øjnene at deres tilskud til bygning af nye skibe vil forsvinde i fremtiden. Ja, for man har faktisk udvidet fiskeflåderne verden over, da mange regeringer har givet tilskud til fiskerilobbyernes bagmænd, så de kunne fortsætte med at hærge og ødelægge havbunden i verdens have med deres travl og snurrevod.

Et eksempel fra Danmark viser at, der faktisk ikke skal ret meget overfiskeri til, før at hele økosystemet vender bunden i vejret. Torsken som før i tiden var den talrigeste predator i Kattegat og Østersøen , er nu væk, dette har ført til en eksplosion af dennes fødefisk, så som sild og tobiser, som igen æder dyreplanktonet med en algeeksplosion til følge.  Når dette kredsløb er fuldendt, vil vi ikke have andet, end slimede alger, og vandmænd tilbage. I denne stinkene algesump kan smarte nyrige så lufte tatoveringerne stående i deres nye speedbåd.

EU’s fiskeripolitik har nok været noget af det mest ødelæggerne for miljøet i nyere tid, den har spillet totalt fallit. Ideen om at lave nogle fælles regler i Europa er ellers god, men EU laver bare de forkerte regler,regler der altid har til godeset fiskerilobbyerne og deres få arbejdspladser.

Så hvis man som borger er interesseret i at prøve at gøre noget ved sagen, må man tage denne i egen hånd. Og er der masser af gode tiltag, specielt detailhandlen har været meget imødekommende for at mærke fiskeprodukter så man kan undgå at spise truede fisk, specielt kan nævnes WWF’s fiskeguide, men også andre tiltag er i gang. Det positive er nemlig, at dette er et problem der er relativt let at løse, hvis bare der er viljen til det. Her kræves hverken investeringer i ny teknologi, eller ekstraordinær forskning, det er bare at holde op med at fiske med travl,samt at reducere verdens fiskeflåder med 70 Procent indtil bestandene og havbunden har  reetableret sig om en 20-30 årstid.

 http://www.information.dk/84351

 http://www.hvaforenfisk.dk/

 http://endoftheline.com/

 http://www.gp.se/nyheter/ledare/1.378987…

Hvad med fiskerne?

Der er jo efterhånden en udbredt opfattelse i dag om at tage ansvar for egne handlinger, så det kan fiskerne så få lejlighed til, efter at deres skibe er blevet skrottet, F.eks ved at prøve på at give samfundet noget af det tilbage som de har ødelagt, måske i form af bæredygtigt fiskeopodræt F.eks af Tilapia som er vegetar. Fiskeopdræt er nemlig et problem, da man forbruger tonsvis af småfisk, for at producere en mindre mængde af spisefisk.

Svenska Gäddklubben har taget et lidt utraditionelt initiativ til en kampagne, der skal få lystfiskerne til at tænke over i hvilke forretninger de køber deres grej. I Sverige forhandler mange forretninger nemlig også net til fritidsfiskeri, så Svenska Gäddklubben har lavet en kampagne der skal få foretningerne til at bekende kulør, og skilte med at de ikke sælger net og lign faste redskaber til fritidsfiskere.

 http://www.svenskagaddklubben.com

D 19. marts 2010 offentliggjordes den første danske analyse af den samfundsmæssige betydning af lystfiskeri. Resultaterne viser økonomien i fiskeriet og udviklings perspektiverne. Analysen ser også på, hvilke typer af lystfiskere, der findes, og hvad de efterspørger.

Der er i Danmark ikke lavet sådanne undersøgelser før, så det er meget positivt, at Ministeriet for fødevarer landbrug og fiskeri, har iværksat disse undersøgelser. At få sat ting i et økonomisk perspektiv, er nok desværre det eneste der kan rykke ved tingenes tilstand, men alt andet end lige, er det rart at lystfiskeriet bliver ophøjet fra at være et tidsfordriv for nørder, til at være en samfundsmæssig værdi der omsætter for 2,9 mia kr om året.

 http://www.fvm.dk/Rapport_om_lystfiskeri…

På trods af en uddannelse som fotograf har jeg ikke mange fotos fra mit lystfiskerliv, men et billede af min første gedde som jeg fangede i 1977 har jeg dog. Gedden blev i øvrigt fanget på ganske ulovlig vis, nemlig med et Atomblink kastet med håndline imens jeg sad godt gemt væk i buskadset i Frederiksberg have.

Den gang havde man nemlig rigtige parkbetjente i uniform, som var ganske generende, når man som jeg og min ven Phillip, var passionerede geddefiskere.

Det er skræmmende og trist at besøge kanalerne i Frederiksberg have i dag, de er nemlig i dag så grumsede og kedelige at se på, at jeg bliver i helt dårligt humør.  I halvfjerdserne husker jeg kanalerne som et akvarium, grøde bræmmerne voksede flot op igennem  vandet, og det var relativt let at spotte fiskene i det klare vand.  Hvad der siden hen er sket med kanalerne, er mig lidt af en gåde, men jeg gætter på at fugle-bestanden simpelt hen har skidt kanalerne i sænk.  For fugle er jo vigtige dyr som vi åbenbart ikke kan få nok af,  ja helst mange flere end økosystemet kan bære.

Fisk har derimod ingen høj prioritet i vores samfund, hvad vinterens fiskedød helt klart beviser.  Havde man fra amternes side været bare lidt smarte, havde man sørget for at holde vore små damme og søer isfri, i stedet for at bruge ressourcerne på at fodre fugle, og lave skøjtebaner. Selv om det ene naturligvis ikke udelukker det andet.

Men minderne om min første gedde kan ingen tage fra mig, og det er i øvrigt den første, af de tre eneste gedder jeg har aflivet i mit liv, resten har fået friheden igen.

Grundlæggeren af Jagt & Fiskerimagasinet Ludvig Svendsen, skrev i bogen Geddefiskeri fra 1948,

“Fiskemetoder, selv om de efter loven er tilladelige, viser sig at være skadelige for Bestanden i et Fiskevand, bør den, som driver Fiskeriet, afstaa fra at benytte disse Metoder og Redskaber, og hvis det er et fælles Foreningsvand maa Foreningen forbyde sligt Fiskeri.”

Personligt tror jeg at Ludvig Svendsen i dag ville være foruroliget over at se hvor ligegyldigt, mange af medlemmerne i de store lystfiskerforeninger forholder sig til begrebet C&R, og det i en tid hvor der er flere lystfiskere end nogensinde, og hvor flere og flere grejforhandlere må kæmpe med en meget lille avance på fiskegrej, høje lønninger og udsigt til færre fisk i fremtiden.

At medlemmerne i de store lystfiskeforeninger, stadig madfisker løs af de naturlige bestande fra vore søer, er en skandale, og hver gang jeg ser lystfiskerforeningens rensebord ved Søndersø, bliver jeg mindet om hvor langt bagud vi er herhjemme når det gælder rekreativ fiskepleje. Men det kan på den anden side heller ikke undre, når man ser på gennemsnitsalderen i de store foreninger.

Som yderligere kuriositet kan nævnes at mindstemålet for gedde stadig er på de ifølge Ferskvandsfiskeriloven af 1931 fastsatte 40 cm, så måske er det på rette tid at gøre noget, F.eks at de store sammenslutninger på Sjælland, Fiskeringen, Lystfiskerforegningen ug SU, i fællesskab lavede deres egne regler, så man bevidst beskytter søernes rovfisk bedre imod den overfiskning der for tiden bedrives. Efter en vinter med omfattende fiskedød mange steder, ville dette være et oplagt tiltag.

Vi skal jo ikke glemme, at man fra officielt hold stadig bruger mindre af fisketegns midlerne til udsætninger, og flere penge til forskning, ofte med et resultat jeg ligeså godt kunne have fortalt biologerne, nemlig at vi har færre fisk, og flere fiskere end før. I lande som Tyskland, hvor C&R er forbudt ved lov, kompenserer man delvis for dette ved massive udsætninger af sandart, gedde og malle.

DTU Aquas forskning har i mange år underbygget vigtigheden i at bevare de oprindelige og naturlige fiskestammer, noget jeg er helt enig i, hvad jer ikke er enig i er, at det rekreative fiskeri har en chance i fremtiden uden at dette bliver fulgt op af massive regler omkring Catch and Release som dem man har i mange fiskevande i Canada og USA.

Ludvig Svendsen var selvfølgelig helt klar over at han som grossist af moderne spinnegrej var afhængig af at der var rovfisk at fange. Han skriver derfor senere i bogen om vigtigheden af Catch and Release ved moderne gedde fiskeri, og er i mange af sine synspunkter omkring lystfiskeriet, langt forud for sin tid.  At spinnefiskeriet efter gedde blev forholdsvis populært i Danmark, er ligeledes Ludvig Svendsens fortjeneste, det var nemlig ham der importerede de første Phlueger Multiplikatorhjul med friløb til Danmark, samt den klassiske True Temper enhåndsstang i stålrør. Gennemgående er alt hvad Ludvig Svensen har skrevet om lystfiskeri stadig gangbart, og for det meste bedre og mere gennemtænkt end mange af de Danske fiskebøger der udgives i dag.

Han var ligeledes med til at udvikle tun fiskeriet herhjemme, som Per Ekstrøm fra Fisk og Fri har skrevet en fantastisk artikel omkring.

Det er pionerer som ham vi kan takke for den udbredelse moderne spinnefiskeri efter gedde har fået i Danmark, og som har ført til, at jerk bait fiskeriet hurtigt fik tag i de danske geddefiskere incl undertegnede.

Ludvig Svendsen var en sand pioner, en mand forud for sin tid.

Brug af levende agn er næsten blevet synonym på den “seriøse specimen” fisker i Danmark, et land, hvor mange ting heldigvis har ændret sig siden, denne avancerede form for dyrplageri blev “opfundet”.

Hvordan er vi blevet så dobbeltmoralske?, mange sidder Lørdag foran dummeren og forarger sig over de uskyldige vovser der bliver mishandlet på Animal channel, hvor efter de om Søndagen tager ud på søerne for fiske med levende agn.  Måske har dette noget at gøre med den måde, som vi opfatter andre levende væsener på, des bedre vi kan identificere os med dem, des mere sætter det vore følelser i kog, når vi ser disse levende væsener bliver vanrygtet.

Men er lystfiskeri, og selve dette at kroge en fisk så ikke dyrplageri?,  jo det er det,  men af en kaliber jeg vil sammenligne med ridning, og det at holde kanariefuge i bur.  Alt andet end lige, skader man ikke fisken på nogen måde ved at fange den og sætte den tilbage igen, ud over at den måske kunne få brug for psykologisk krisehjælp efter genudsætningen ;).

Jeg har skam selv fisket en del med levende agn for år tilbage, da jeg fejlagtigt troede at levende agn var det eneste rigtige til sandartfiskeri. Men jeg er blevet klogere siden, og er man dygtig med død agn eller kunstagn er dette en langt bedre metode til Sandart.

Nej!, jeg mener helt enkelt at man skal begrænse sit dyrplageri mest muligt, og hvis dette inkluderer brugen af levende agn, er dette et personligt valg så længe det er tilladt, men hvem ved hvor længe.

Et lidt kedeligt emne, og det er ikke det jeg har allermest lyst til at skrive om, men omgangen med fisk der skal genudsættes er noget ikke alle Danske lystfiskere magter.

I sidste uge var jeg f.eks vidne til en far der viste sin lille søn hvordan man afliver en 40cm’s gedde ved at smide den ned i bunden af båden for at lade den ligge der og drukne.  Ligeledes finder man talrige eksempler på forkert omgang med fisk på internettet, som f.eks nedenstående eksempel fra den gamle Lystfiskerforening.

Nedenstående er et link til et billede der viser hvordan man ikke skal holde en levende Sandart, billedet er især grelt da fisken var i live da billedet blev taget.

Ikke sådan!

Karpe og gedde fiskere har altid holdt fanen højt når det drejede sig om at genudsætte deres fangster, selv om det for gedde fiskernes vedkommende nok har været nødvendigheden i at holde fredfiskebestanden nede, der har været primus motor, samt den kendsgerning, at gedden ikke er populær som spisefisk i Danmark.

Men som alt andet her i livet, tager det nogen tid at lære at lande fiskene på en forsvarlig måde, så du skal ikke at ærgre dig alt for meget, når tingende ikke går helt efter bogen, jeg har selv lavet samtlige fejl man kan lave, ved landing af fisk i årenes løb.

Hvordan skal fisken så i idealfald behandles ved landing og genudsætning?

Lad os starte med øjnene, fiske øjne er meget følsomme, og bør sammen med gællerne aldrig berøres. ligeledes bør fisken helst ikke ligges i hverken båd eller på jorden. Er man ikke i besiddelse af en Karpesæk, kan man til nød, lægge fisken på noget vådt græs eller på en plastikpose for ikke at beskadige fiskens slimlag unødigt. Nogle gedde fiskere er ligeledes af den opfattelse at brugen af fangstnet splitter geddens finne stråler.

Hvordan skal man så lande sine fisk på en forsvarlig måde?,  der er forskellige landings metoder der alle er lige gode, jeg har dog valgt at beskrive hvordan jeg lander de få fiskearter jeg selv fisker efter, det være sig Ørred, Stalling, Gedde, Sandart og Malle.

Sandarten

Jeg vil starte med Sandarten, her er det særlig vigtigt ikke at berøre dens øjne. Sandarten er i modsætning til hvad mange tror, meget afhængig af øjnene til jagt, og er udstyret med en større og selvforstærkende nethinde der gør den i stand til at se
bedre i mørke end dens bytte. Mindre Sandart kan med fordel landes ved et greb om ryggen lige bagved nakken, her gæller det om ikke at stikke sig på rygfinden. Større Sandart landes bedst med et finmasket net, eller med to hænder hvor den ene griber om haleroden, og den anden forrest under sandartens bug.

Ørred og Stalling

Ørred og Stallinger lander jeg altid med hånden, dette gøres lettest ved det jeg kalder AEG metoden, hvor stangen smides eller lægges væk i samme bevægelse som forfanget gribes med afslappede hænder, derefter tages fisken med begge hænder, hvorefter krogen kan tages ud, og fisken sættes tilbage. Det gælder ved håndlanding af ørred om at have en rolig hånd, og ikke at klemme fisken for meget, da dette vil få den til at slå sig løs i panik. Større fisk kan man også lande ved et greb om haleroden, men her skal man derimod benytte et fast og hurtigt greb.

Gedde

Den ultimative bedste måde at lande gedder på er ligeledes med klør fem, smågedder landes med et fast greb i nakken, de større kan tages med et gællegreb.  Gællegrebet er ikke som navnet antyder, et greb direkte i fiskens gæller, men et greb hvor hånden føres ind imellem fiskens yderste gællelåg, og gællebladende.  Ved dette greb kan man med lidt øvelse helt undgå at berøre fiskens gæller, og har da en hånd fri til at fjerne krogen fra fisken svælg. Under denne operation gælder det om ikke at være for voldsom og knække geddens tænder, da de ikke vokser ud igen.  Inde på Bull & Wang’s side Ondfisk, er der en mere detaljeret beskrivelse af de forskellige værktøjer og teknikker til landing af gedder.

Malle

En fisk som kan være både svær og meget let at lande. Store fisk er simpelt hen rigtig tunge, og ved de mindre eksemplarer kan man let få krogen i hånden ved landingen. Måden som jeg har landet alle mine maller på, er ved et greb i undermunden, mallen har nemlig en lille hudflap i munden som giver et ret godt greb i underkæben, specielt hvis der bruges handsker.

Jeg tror det var Kierkegaard der sagde, “Alle vil udvikling, ingen vil forandring” selv om det nok ikke var de danske sports eller fritidsfiskere han hentydede til, men nok danskerne i særdeleshed. Jeg vil dog vove at påstå, at Kierkegaards udsagn passer fint til nogle af de danske lyst og fritidsfiskere.

Internet portalen Ulovlige net har i et stykke tid været en kendsgerning, et resultat af mange års forgæves venten på, at myndighederne skulle få bugt med fritidsfiskernes rovfiskeri. Men som med anden kriminalitet er ulovligt fiskeri nok kommet for at blive.

I deres kamp mod fritidsfiskerne om vores allesammens naturressourcer har Danmarks Sportfiskerforbund i sin magtesløshed valgt at bruge det sidste middel man havde, til at komme det ulovlige garnfiskeri, efter specielt Havørred og laks til livs, nemlig en opfordring til alle der færdes ved vore fiskevande, om at hjælpe med at stoppe lovovertrædelserne.  For de mange net (også de lovlige), er! et  problem,  man skal bare køre en lille tur rundt i sommerhusområderne her ude ved Isefjorden for at se de mange tilbud på havørreder, der ved siden af frugt og grønsager bliver tilbudt til spotpris. Fisk som fritidsfiskerne har nasset sig til, på grundlag af det mangeårige arbejde, som Danmarks Sportsfiskerforbund har været “arkitekt” på.

Netfiskeri er i forhold til fiskeri med stang betydeligt mere effektivet. Jeg talte forleden med en fritidsfisker nede ved Isefjorden, som ved lovligt fiskeri på en sæson fangede det samme antal havørreder som en sportsfisker ville være et helt liv om, ikke noget der ligefrem virker rimeligt i et samfund som bryster sig af at have en opfattelse af, at man skal dele nogenlunde lige, for det er der ikke tale om her.

Lad det så være sagt om den rovdrift på vores natur som fritidsfiskerne udøver, det er nemlig hos sportfiskerne selv at man skal finde et af de sorteste kapitler i dansk lystfiskeris historie, nemlig bulefiskeriet efter torsk i de danske farvande. Til dem der ikke ved hvad bulefiskeri er, kan jeg lige tilføje at det er en metode hvor man ved hjælp af ekkolod lokaliserer torsk under gydningen, og pilker dem op i kroppen med store pilke, en del af fiskene bider dog også på krogen regulært. Jeg har selv som barn været med på flere af sådanne ture, den gang det stadig var en københavnertradition blandt lystfiskere at tage på sundet og pilke torsk om vinteren.

Danmarks sportfiskerforbunds officielle holdning er, at bulefiskeriet ikke decimerer den i forvejen truede torskebestand nævneværdigt, men at man skal varetage bulefiskernes interesser, da de også er sportfiskere, derfor mener man at bulefiskeri helt og holdent er kosher.

Der er ingen tvivl om, at der helt generelt er et pres på torskebestanden i
de danske farvande, men for Danmarks Sportsfiskerforbund er det helt
afgørende, at man får afdækket årsagerne til torskens tilbagegang, så man
sætter ind med restriktioner på de rigtige områder og i det rigtige omfang.
Eller sagt på en anden måde: Hvis torskens tilbagegang i Kattegat skyldes
erhvervsmæssig overfiskning, giver det ikke ingen mening at begrænse det
rekreative fiskeri i Øresund. (Henning Pedersen Danmarks Sportsfiskerforbund)

Set i lyset af torskens tilbagegang kan Danmarks Sportfiskerforbunds meget vage holdning til problemet undre noget, da man tilsyneladene har masser af ressourcer til at beskytte både Havørreder og Laks, som ikke er truet på samme måde, mens man derimod godt kan fiske løs af de vilde bestande af gydetorsk, indtil man har fundet årsagen til den massive tilbagegang.

Forbundet har ret i, at hovedårsagen til torskens tilbagegang sikkert ligger et helt andet sted, det er bare underligt at man istedet for at være spydspids og sørge for forandring og fremskridt, opildner danske lystfiskere til at gøre ondt værre, ved ikke at fordømme fiskeriet efter gydene torsk.