URBANblog

Suick, Legenden fra Pelican lake

27 09 2010

De fleste Danske geddefiskere trækker lidt på smilebåndet, når jeg åbner planoboxen for at vise dem min gennembidte Suick i farven Jailbird, imens jeg fortæller dem, om denne Amerikanske jerkbaits fortræffeligheder, “men det er jo bare et simpelt stykke træ, uden den store bevægelse” bliver der ofte svaret,  “ikke helt svarer jeg”, dog uden at kunne overbevise dem helt. Suick er ikke nogen ny agn i Danmark, legenden Jens Plough Hansen fangede allerede gedder i halvfjerdserne på en Suick som han havde fået af den Svenske gedde ekspert Leif Engström, da de fiskede sammen i Trosa Skærgård. Jens fortalte senere Leif Engström, at han havde fanget flere store gedder i Irland på den selv samme Suick som Leif Engström havde givet ham. Jens Ploug hansen fangede faktisk en af sine største Svenske gedder i Trosa sammen med Leif på netop Suick( i farven FH), den vejede 14,9 kilo.

Pelican

Frank Suick blev født i 1899, en måned før århundredeskiftet, han begyndte at fiske i tyverne da Wisconsin stadig bar præg af at være nybyggerland. Igennem sine forældres bar, mødtes Frank Suick med de jernbane arbejde der var ved at udvide jernbane nettet mod nord. Igennem disse vendskaber kunne Frank ofte få lov at rejse gratis med ud i vildmarken for at fiske Musky.

Det var herude at Suick blev til, Frank var efterhånden blevet træt af at fiske med suckers(en lille barbelign fisk) og inspireret af Heddons woblere skar Frank sin første Suick i et stykke cedertræ.  Agnen blev med tiden enormt berømt, og berømmelsen kulminerede da det lykkedes Frank at fange 30 Muskys på kun 30 dage, en rekord der holder den dag i dag. Suick kom på markedet i 1942, og blev det første masseproducerede jerkbait i verden. Siden er fangsterne bare gået opad år for år, og Suick er stadig et af Amerikanernes yndlingsagn til Musky, og grov Gedde. Som kuriositet kan det nævnes at firmaet Heddon fremstillede en stang af stålrør specielt til Frank Siuck, og hans jerkbaitfiskeri.

Jeg stiftede første gang bekendskab med Suick på internettet, og forestillede mig at denne agn helt sikkert ville være et godt alternativ at have i æsken sammen med de obligatoriske glidebaits, som ekspedienten mente var det eneste rigtige når man er predatorfisker, “som han kaldte det”.

Jeg fandt efterhånden også ud af hvordan man anskaffede sig et par Suicks over Internettet, og et par dage efter modtog jeg dem så med posten, en 9 Inch model og en 7 inch. Der gik dog mange måneder føre end at jeg rigtigt begyndte at fiske med agnen, jeg syntes ikke rigtig den kastede så godt som mine Glidin raps, og fangede derfor heller intet på dem, da jeg i sagens natur ikke brugte dem ret meget. Men jag havde jo læst at de var gode, så måske skulle jeg ikke give op så let.

Dette forår begyndte jeg at fiske i en privat lavandet Dansk sø med en sund bestand af gedder. En sø som hverken Skov og Naturstyrelsen eller lystfisker foreningerne ikke har fået lov at forvalte, så gedderne bliver alle genudsat. Men de er svære, ligesom Muskys er de notoriske følgere, som kan være et frustrerende bekendskab, specielt når der fiskes med glidebaits. Det var sådan en dag der fik mig til at prøve Suick, og det virkede. Suick blev taget uden tøven af en 7 kilos gedde, ikke noget med at vimse efter agnen, her var der kontant afregning. Resten af dagen følte jeg mig i fiskehimlen, i løbet af de næste fire timer krogede jeg fire fine fisk(en faldt dog af igen), alle taget på Suick ,og ingen mindre end 3 kilo. Senere har jeg brugt Suick med held, når jeg fiskede efter gedder over 4 meter vand på de store søer, hvor gedderne kommer susende op fra dybet og hugger knaldhårdt.

Fra den dag begyndte jeg at undersøge, hvordan agnen egentlig bevægede sig, og hvad det er der gør Suick så speciel. Jeg begyndte af spørge mine Amerikanske kollegaer om de også havde oplevet at man ikke har så mange følgere på Suicks, men i stedet flere regulære hug, og alle svarede klart ja. Jeg skal dog lige for retfærdighedens skyld nævne at jeg dog har haft en følger efter min Suick, men dette er intet at regne i forhold til hvor mange følgere jeg har haft på andre agn.

En amerikaner fortalte mig en grusom historie, han fiskede Musky med en Suick, da pludselig en kæmpe huggede.  Efter lidt tovtrækkeri viste der sig en kæmpefisk i overfladen med hans Suick siddende på tværs i kæften. Han fortalte at Muskyen var så bred over snuden, at man ikke kunne se agnen, selv om den sad på tværs. Næsten inde ved båden, skete det dog det at fisken spyttede agnen ud, den havde simpelthen aldrig været kroget. Hvoffor, jo et træbait af denne type kræver et solidt modhug, da fisken har temmelig godt fat om sådan en træpind her, der ikke som plastik glider imellem tænderne, og sikrer en hurtig krogning.

suick

Tuning af Suicks

Det hele er dog ikke lutter lagkage, da Suick er håndlavede i USA er ikke to agn helt ens, og gangen på dem er i sagens natur heller ikke helt identisk, men fælles for dem alle er den dykkende gang hver man man rykker i agnen.

Denne specielle gang har givet agn typen navnet divere, en diver bevæget sig hovedsageligt vertikalt i vandsøjlen, i modsætning til glidere som bevæger sig horisontalt.  En suick der lige er taget ud af pakningen, skal som regel tunes lidt, specielt kan nogle have en tendens til at trække til en af siderne.  Skal man derfor rette en Suick op, kan dette gøres ved at bøje det lille øsken som man binder linen fast i, eller ved at bøje skeen lidt op eller ned.

suick

Dybden på en Suick kan også reguleres, det letteste er at bøje skeen lidt ned, dette får Jerkbaiten til at gå dybere, ned til ca 1 meter. Vil man dybere endnu, kan man med fordel købe den vægtbelasede model, som også kaster lidt bedre end de normale Suick.

Vi Danske har dog en enorm fordel, da vi har vores eget vægt system, det koster kun 2 kr plus en lille skrue, og med dette system kan man individuelt tune sine Suick så de passer til ens eget fiskevand. Jeg plejer at skrue en kronerne ind lige bag den første krog(på 9 Inch modellen), da det plejer at give den bedste gang.

suick

T-bonede kroge

Et andet lille trick er at t-bone krogene, dette gøres af to grunde, for det første øges krogspidsens afstand fra agnen, for det andet kradser krogen ikke længere så meget ind i kroppen på agnen.

suick

Suick fås i et utal af farver og størrelser, den størrelse jeg har haft mest held med er 9 inch udgaven, som er et par og tyve cm lang, og vejer 56 gram.  Når man vægtbelaster dem kommer de op på en 70 gram, som passer fint til de danske geddefiskeri. Man kan også få suick i magnum udgaver, en 10 inch, og en 12 inch version som jeg dog ikke har prøvet at fiske med endnu. Af farver kan jeg anbefale, shadow, jailbird og Sølv/Pink, da de har alle taget grov gedde i Danmark.

grov gedde

Her min hidtil største suickgedde, den vejede 10,5 kilo

 http://www.suick.com/


Actionpoints

Informationer