På trods af en uddannelse som fotograf har jeg ikke mange fotos fra mit lystfiskerliv, men et billede af min første gedde som jeg fangede i 1977 har jeg dog. Gedden blev i øvrigt fanget på ganske ulovlig vis, nemlig med et Atomblink kastet med håndline imens jeg sad godt gemt væk i buskadset i Frederiksberg have.

Den gang havde man nemlig rigtige parkbetjente i uniform, som var ganske generende, når man som jeg og min ven Phillip, var passionerede geddefiskere.

Det er skræmmende og trist at besøge kanalerne i Frederiksberg have i dag, de er nemlig i dag så grumsede og kedelige at se på, at jeg bliver i helt dårligt humør.  I halvfjerdserne husker jeg kanalerne som et akvarium, grøde bræmmerne voksede flot op igennem  vandet, og det var relativt let at spotte fiskene i det klare vand.  Hvad der siden hen er sket med kanalerne, er mig lidt af en gåde, men jeg gætter på at fugle-bestanden simpelt hen har skidt kanalerne i sænk.  For fugle er jo vigtige dyr som vi åbenbart ikke kan få nok af,  ja helst mange flere end økosystemet kan bære.

Fisk har derimod ingen høj prioritet i vores samfund, hvad vinterens fiskedød helt klart beviser.  Havde man fra amternes side været bare lidt smarte, havde man sørget for at holde vore små damme og søer isfri, i stedet for at bruge ressourcerne på at fodre fugle, og lave skøjtebaner. Selv om det ene naturligvis ikke udelukker det andet.

Men minderne om min første gedde kan ingen tage fra mig, og det er i øvrigt den første, af de tre eneste gedder jeg har aflivet i mit liv, resten har fået friheden igen.

Grundlæggeren af Jagt & Fiskerimagasinet Ludvig Svendsen, skrev i bogen Geddefiskeri fra 1948,

“Fiskemetoder, selv om de efter loven er tilladelige, viser sig at være skadelige for Bestanden i et Fiskevand, bør den, som driver Fiskeriet, afstaa fra at benytte disse Metoder og Redskaber, og hvis det er et fælles Foreningsvand maa Foreningen forbyde sligt Fiskeri.”

Personligt tror jeg at Ludvig Svendsen i dag ville være foruroliget over at se hvor ligegyldigt, mange af medlemmerne i de store lystfiskerforeninger forholder sig til begrebet C&R, og det i en tid hvor der er flere lystfiskere end nogensinde, og hvor flere og flere grejforhandlere må kæmpe med en meget lille avance på fiskegrej, høje lønninger og udsigt til færre fisk i fremtiden.

At medlemmerne i de store lystfiskeforeninger, stadig madfisker løs af de naturlige bestande fra vore søer, er en skandale, og hver gang jeg ser lystfiskerforeningens rensebord ved Søndersø, bliver jeg mindet om hvor langt bagud vi er herhjemme når det gælder rekreativ fiskepleje. Men det kan på den anden side heller ikke undre, når man ser på gennemsnitsalderen i de store foreninger.

Som yderligere kuriositet kan nævnes at mindstemålet for gedde stadig er på de ifølge Ferskvandsfiskeriloven af 1931 fastsatte 40 cm, så måske er det på rette tid at gøre noget, F.eks at de store sammenslutninger på Sjælland, Fiskeringen, Lystfiskerforegningen ug SU, i fællesskab lavede deres egne regler, så man bevidst beskytter søernes rovfisk bedre imod den overfiskning der for tiden bedrives. Efter en vinter med omfattende fiskedød mange steder, ville dette være et oplagt tiltag.

Vi skal jo ikke glemme, at man fra officielt hold stadig bruger mindre af fisketegns midlerne til udsætninger, og flere penge til forskning, ofte med et resultat jeg ligeså godt kunne have fortalt biologerne, nemlig at vi har færre fisk, og flere fiskere end før. I lande som Tyskland, hvor C&R er forbudt ved lov, kompenserer man delvis for dette ved massive udsætninger af sandart, gedde og malle.

DTU Aquas forskning har i mange år underbygget vigtigheden i at bevare de oprindelige og naturlige fiskestammer, noget jeg er helt enig i, hvad jer ikke er enig i er, at det rekreative fiskeri har en chance i fremtiden uden at dette bliver fulgt op af massive regler omkring Catch and Release som dem man har i mange fiskevande i Canada og USA.

Ludvig Svendsen var selvfølgelig helt klar over at han som grossist af moderne spinnegrej var afhængig af at der var rovfisk at fange. Han skriver derfor senere i bogen om vigtigheden af Catch and Release ved moderne gedde fiskeri, og er i mange af sine synspunkter omkring lystfiskeriet, langt forud for sin tid.  At spinnefiskeriet efter gedde blev forholdsvis populært i Danmark, er ligeledes Ludvig Svendsens fortjeneste, det var nemlig ham der importerede de første Phlueger Multiplikatorhjul med friløb til Danmark, samt den klassiske True Temper enhåndsstang i stålrør. Gennemgående er alt hvad Ludvig Svensen har skrevet om lystfiskeri stadig gangbart, og for det meste bedre og mere gennemtænkt end mange af de Danske fiskebøger der udgives i dag.

Han var ligeledes med til at udvikle tun fiskeriet herhjemme, som Per Ekstrøm fra Fisk og Fri har skrevet en fantastisk artikel omkring.

Det er pionerer som ham vi kan takke for den udbredelse moderne spinnefiskeri efter gedde har fået i Danmark, og som har ført til, at jerk bait fiskeriet hurtigt fik tag i de danske geddefiskere incl undertegnede.

Ludvig Svendsen var en sand pioner, en mand forud for sin tid.