Blev inspireret til at give mit besyv med i en debat som egentlig blev åbnet i en tråd inde på det danske internetforum fisketips. En del læsere fortalte at de var lidt trætte af den gennemskuelige sammenkædning af reklamer for fiskegrej og de dertil målrettede artikler. En af grundene er selvfølgelig at blade med en så marginal læserskare som de danske lystfiskere udgør, er meget afhængige af annonceindtægter, i modsætning til den digitale fiskepresse, som har færre udgifter at dække.

En undtagelse syntes jeg at bladet Fiske-feber udgør. Selv om bladet består af ca 30% reklamer, virker disse ikke linkede til teksten i særligt omfang, hvilket gør at inholdet bliver opfattet mere ærligt. Jeg må dog inrømme at jeg hovedsageligt køber bladet for at læse Niclas Anderssons artikler om fluefiskeri. Nogle af de mest seriøse og underholdene artikler om fluefiskeri i Danmark stammer derfor heller ikke fra den trykte fiskepresse, og er heller ikke på dansk, men engelsksprogede og at finde bl.a på sider som f.eks Global flyfisher eller Rackelhanen.

Vi er alle afhængige af sponsorer på den ene eller anden måde; det afgørene er vel bare, at for at reklamer skal virke ærlige ikke bør være alt for gennenskuelige, a la Svendsen sport, men lige så stille skal listes ind ad bagdøren som F.eks Svenske LOOP gør det, når de sponsorere en buket fluekæppe til nogle amerikanske drenge, der smider, kaster, og nærmest pisser på stængerne i tre måneder under en rejse til Verdens ende. Det er noget der virker på mig ihvertfald, jeg indrømmer blankt at være modtagelig over for sådanne reklamer(selv om jeg ikke ejer en LOOP stang endnu).

Dem der ikke har set en af Angling Exploration Groups fede fiske videoer har ikke set “the pinacle of fly fishing hardcore porn”. Alle vi der kender dem allerede kan glæde os over alle de gratis video klip som AEG har lagt op ud på deres nye side http://tv.aegmedia.com som også er en offentlig database, hvor alle er velkommen til at offentliggøre deres fiske videoer.

Jeg faldt over et af klippene hvor drengene er på Island, og som de selv skriver, frøs røven ud af bukserne i 25 dage uden at fange en skid, så det er ikke alle videoer fra AEG, hvor der bliver taget så mange fisk som i Trout bum diaries Vol 1 hvor man følger dem under en rejse i Patagonien, og der bliver virkelig revet fisk op! så det er helt rart at se dette lille klip, hvor man ser at AEG selv på Island kan rende ind i 25 nulture. Jeg vil dog lige tilføje, at der bliver taget et par enkelte store brune til sidst.

Justin fra AEG var iøvrigt temmelig rystet over, hvor mange fisk der bliver nakket oppe på Island, I en E-mail til mig for nylig skrev han

“Morten, Its good to hear somebody is pushing for catch and release in your area. When we travelled to Iceland two years ago we were all very taken back to see the fishing magazines representing fly fishing the way they were. We were also shocked to see so many fish killed on the rivers over there as well and they were complaining about not as many fish, and their small size. Catch and release is critical to managing sustainable runs of salmon and trout in our growing world.”

Måske er Justins sidste to ord er de vigtigeste, da vi bliver flere og flere lystfiskere til at deles om en jord der bliver mindre og mindre. Her er iøvrigt video klippet fra Island

Ingen har som amerikanerne sat deres præg på det moderne fluefiskeri, med filmen Trout bum diaries satte man så dagsordenen igen, hvordan en film om fluefiskeri skal drejes, nemlig med masser af vin og bajere, Loop stænger, spændt til bristepunktet af agressive vildørreder, samt afslappede indslag der leder tankerne hen på mountainbike freeride scenen. I AEG’s film finder man ingen gamle vigtige mænd, med stråhat, creel og Splitcane stang som ævler i timevis om deres ultimative imitationsfluer(Nej, det er ikke Oliver Edwards jeg hentyder til)

Næsten overflødigt at nævne, at alle de fangede fisk bliver genudsat. Nå men nu er de altså tilbage igen med Trout bum diaries volume 2, hvor det er de New Zealandske ørreder der er stuntfish.

Inde på udgiveren AEG’s hjemmeside kan man bestille videoen, se trailere, samt finde masser af informationsmateriale om AEG’s spændene projekter om fluefiskeri.

Måske ny verdensrekord!, da Østrigeren Hans Peter Schaar den 2. Juli fik et enormt hug på en nedstrøms fisket Zonker. Forfangsspidsen, Schaar brugte var kun var 0,18, så det var med angst og bæven at Schaar til sidst kunne kane en over en meter lang bækørred ind på land.

Fisken der blev fanget i floden Möll, er på rigtig østrisk mane’r blevet officielt anerkendt af Fischereiamt i Obervellach.

Kilde: Fisch und Fliege

Kommentar: Selv om fisken blev fanget i hovedstrømmen af Möll, kan det nok ikke udelukkes at der er tale om en Søørred fra en de af tilstødene søer på tidlig gydevandring.

Forfanget er nok en af de mest oversete dele af fluelinen, men absolut en af de vigtigste. Jeg har selv i tredive år brugt et forfang, som jeg vil vove at påstå er et af verdens bedste forfang, hvis det laves rigtigt, det slebne forfang.

Forfangets oprindelse er jeg ikke helt klar over, jeg blev selv præsenteret for det i tidernes morgen af kaste og grej-guroen fra Nærum lysfiskerforening, Ken Milton.

Som man måske kan se på fotografiet er forfanget helt fladt og taperet, det har ligeledes en ru overflade, der gør at det synker øjeblikkeligt når det rammer vandet, den flade form gør ligeledes, at forfanget strækker sig næsten af sig selv. Jeg vil senere, i en gør det selv artikel komme ind på, hvordan man laver et forfang på ca 15 min af et stykke 0,60 line og nogle stykker sandpapir.

For ca tyve år siden, før jeg forlod Danmark, var det stadig muligt på nogle lokaliteter at fange 5 til 10 småtorsk på en aften, i dag er torsken gået tilbage i et sådant omfang at dette ikke mere er muligt. Derfor kan det undre, at den danske fiskepresse stadig er fyldt med billeder af døde gydetorsk, som er blevet lokaliseret via ekkolod, og pilket op. Selv Danmarks Sportfiskerforbunds medlemsorgan Sportfiskeren er fyldt helt op med billeder af døde fisk, og fiskere der er helt røde i hovedet af at bære dem.

Men kan jeg dumrian dog ikke få ind i knolden, at sportfiskerne ikke bærer nogen skyld, men derimod alle de andre, industrien, regeringen, erhversfiskerne og ikke mindst fritidsfiskerne.

Selvfølgelig ville fisken i første omgang slet ikke bide på vores kroge, hvis den vidste bedre, i stedet ville den sikkert ønske at blive ladt i fred, men sportsfiskeriet er kommet for at blive(så længe der er fisk endu) så vi lige så godt tage kampen op mod den unødige hjemtagning af fisk, som for tiden finder sted i Danmark.

Såkaldte dyrevenner beskylder tit C&R fiskere for at være dyreplagere af rang, idet selve målet med fiskeriet jo ikke længere er at få mad på bordet, men at overliste fisken og derefter nyde dens kamp for livet. Dyreværnsforeningerne i Tyskland har F.eks fået inført at C&R er dyreplageri, og det er derfor blevet forbudt ifølge tysk lov om beskyttelse af dyr.  Men gudskelov har man i resten af verden en mere pragmatisk instilling til tingene end i Tyskland, hvor C&R nu bliver bliver praktiseret illegalt i mange fiskevande.

Dyreplageri er sikkert begge dele, men er det værre

1. først at overliste fisken, nyde dens kamp for livet, for derefter sætte den varsomt ud igen, eller

2. at overliste fisken, nyde dens kamp for livet, for derefter at slå den ihjel som en gris på slagtebænken?

Vælg selv. Jeg tror, hvis jeg en var fisk, så ville jeg vælge det mest naturlige, nemlig at overleve.

Iøvrigt må vi ikke glemme at fiskenes verden er meget hård, og at fisk er skabt til at leve i en hård verden under vandet som vi aldrig helt vil kunne sætte os ind i eller forstå, også selv om vi anstrenger os nok så meget. Vi sammenligner deres verden med vores egen, vejer opfattelserne om dette at være i live, føle smerte etc, men andet kan vi jo som mennesker heller ikke.

Personligt tror jeg ikke at fisk tager nævneværdig skade af at blive fanget og sat ud igen, hverken fysisk eller psykisk, men naturen tager helt sikkert skade af at miste nogle af dens naturlige beboere.

Måske er modstanden imod C&R bare endu et eksempel på hvor hyklerisk vores samfund er blevet, spiser man en hund er man et forfærdeligt monster, men det er i orden at slagte både kør og grise i et omfang det rækker langt udover de fleste menneskers behov.

Har i et stykke tid jævligt besøgt Fisketips.dk, og har i forummet haft nogle morsomme dialoger med indægte C&R modstandere, der udover at mene at undertegnede er en arrogant person der vil pådutte andre nogle normer, også føler sig støt over, at nogle menesker har en anden mening end de selv, og antageligt flertallet af de danske sportfiskere.

Hvad vil det så sige at være sportfisker i Danmark år 2007, er det en der fisker for sportens og fornøjelsens skyld, og ikke afliver fisk som en nødvendig konsekvens at sit gøremål?, eller er det en der fisker for sportens og madens skyld, og hvis undskyldning for at decimere fiskebestandene er, at der jo alligevel bliver sat nye fisk ud til næste år. Jeg tror desværre at 95% af alle danske sportfiskere hører til i den sidste kategori, hvor skamfuldt den end måtte være, når Catch and Release i dag praktiseres selv i u-lande.

Måske er dette at trække linien lige hårdt nok op, men brugerne af fisketips repræsenter helt sikkert en stemme som er meget udbredt blandt danske lystfiskere, en stemme som fortæller, hvor langt vi er bagefter i dette land, og hvor meget en gammel bondenation endu har at lære.

Velkommen til Killer-bug.

Denne blog er mit første forsøg på at skabe en dialog mellem Danske fluefiskere og andre, med det formål at forøge interessen for fluefiskeri samt Catch and Release, som det idag praktiseres mange steder i udlandet.

Håber at I fremover vil finde de valgte emner om fluefiskeri og C&R, lige så interressante som jeg selv.

Morten.